|
|
|
|
|
|
| | | 1990 |
|
1991: FLC
bliver autoriseret Concorde forhandler (Damgaard Data A/S)
|
|
FLC Danmark
blev etableret i 1990 af Torben Høiberg og Christian Knops Rasmussen.
Idegrundlaget for virksomheden var at gøre tingene bedre end
konkurrenterne – herunder at levere kvalitetsløsninger til tiden, og som
levede op til de opstillede krav til funktioner og effektivitet. Netop
disse problemstillinger havde vi oplevet og set mange gange og var
overbeviste om, at vi kunne gøre det bedre end de fleste.
I 1990 startede vi med selv at bygge computere, som primært blev solgt
til erhvervsvirksomheder. Vi implementerede endvidere netværksløsninger
baseret på Novell, samt virksomhedsløsninger baseret på DSI-System og
Concorde C4.
|
| | | 1994 |

1994: FLC
bliver autoriseret HP forhandler (Hewlett-Packard A/S) |
|
FLC Danmark
udviklede sig stille men stabilt i de første år, idet virksomheden
primært voksede på baggrund af referencer fra eksisterende kunder. I
1994 opstod der behov for at revurdere fremtiden og udfaldet var at
Torben Høiberg købte Christian Knops Rasmussen ud af virksomheden, idet
man ville i forskellige retninger.
|

1996: FLC bliver autoriseret Novell Business partner (Novell Danmark
A/S) |
|
I 1994 blev der
udarbejdet nye strategier, idet vi ønskede at FLC skulle udvikle sig
endnu mere i retningen af at være en kvalitetsleverandør af IT-løsninger
til danske virksomheder. Det var målet at drive en virksomhed med stor
fokus på glade og tilfredse medarbejdere, således at kunder og
leverandører ligeledes var tilfredse med at handle med FLC.
Samtidig ønskede vi at forbedre vore netværksløsninger, ved at bruge
udstyr fra anerkendte producenter, frem for selv at samle computere.
Målet med dette var at opnå højere serviceniveau og stabilitet. I 1994
scannede vi således markedet og undersøgte udbudet af løsninger ved
bl.a. IBM, Compaq og HP – efter en dybere undersøgelse af disse
fabrikater faldt valget på HP (Hewlett-Packard), som udover at være en
kvalitetsproducent også havde det bredeste sortiment af produkter, samt
finansieringstilbud og udvidede service og garantiydelser i form af de
daværende Support Packs.
|
| | | 1997 |

1997: FLC bliver autoriseret HP NetCenter og JetCenter (Hewlett Packard
A/S)
1997: FLC får tildelt ”HP Customer Satisfaction Partner” prisen
(Hewlett-Packard A/S)
|
|
I resten af
1994 og 1995 blev salget forøget samtidig med at vi ændrede vor
rådgivning til at have fokus på HP løsninger frem for vore egne
systemer. Overgangen var en stor udfordring, fordi HP produkterne
generelt var noget dyrere end vore egne systemer. Fakta var dog også, at
løsningerne vi leverede var meget mere stabile og antallet af fejlkald
faldt kraftigt i denne periode. I 1996 var strategien fuldt gennemført,
hvilket betød, at vi udelukkende solgte HP hardware – det var meget
utraditionelt at man som IT leverandør kun havde ét fabrikat, men vi har
aldrig fortrudt det, og når vi betragter nuværende kunder, som har fulgt
med udviklingen og HP løsningerne så bliver eventuel tvivl straks
fjernet.
|
| |
|
I 1997 ændrede
HP sit forhandlerprogram, således at man skulle autoriseres indenfor
givne produktgrupper. Vi gennemgik uddannelse og træning og blev
certificeret til at være NetCenter (netværksløsninger) samt JetCenter
(printerløsninger). Vi havde stadig meget fokus på at yde en service
over gennemsnittet og levere hvad vi lovede, hvilket resulterede i pris
for kundetilfredshed. Det er væsentligt at understrege, at prisen ikke
var en HP blåstempling af FLC som bedste IT forhandler, men et udtryk
for, at man havde konstateret vores store fokus på god kundeservice
og betjening.
|

1997: FLC får tildelt den første ”Gazelle” titel (Børsen A/S)
1998: FLC bliver udnævnt som Concorde
Comét (Damgaard data A/S) |
|
I 1997 vokser
omsætningen så meget, at vi bliver kåret som én blandt mange ”Gazelle”
virksomheder. Udnævnelse til Gazelle-virksomhed kræver bl.a. at man
forøger sin omsætning med 100% på fire på hinanden følgende år.
Det var ikke kun omsætningen af HP løsninger
som steg i denne periode, det samme gjorde omsætningen af
økonomiløsninger (Concorde) også og vi bliev udnævnt som Concorde Comét.
I denne periode integrerede vi rigtig mange løsninger imellem Concorde
og DSI-System, således at kunderne bl.a. fik mulighed for at udnytte
databaser. Hermed undgik de at skulle indtaste data flere steder,
ligesom der automatisk blev flettet data til testbehandlingen, så man
ikke skulle indtaste firmanavne, adresser m.v. mere end én gang. Det gav
en stor effektivitetsgevinst, som mange kunder værdsatte meget højt.
|
| | | 1999 |
| 1999: FLC
bliver autoriseret HP Remote forhandler (Hewlett Packard A/S) |
|
I 1999 blev
muligheder for fjernstyring af netværksservere mere almindelige, således
at man fra en central placering i firmaet kunne overvåge kundernes
netværksløsninger, reagere proaktivt på nedbrud m.v. Det var ikke alle
kunder som ville ofre den nødvendige merpris, men vi anså det som en
vigtig del af vores strategi om at yde en optimal service og blev derfor
certificeret i at levere disse løsninger.
|
| | | 2000 |
|
2000: FLC bliver autoriseret HP Business
partner og SKI Forhandler (Hewlett Packard A/S)
2000: FLC bliver autoriseret HP OnLine
Partner (Hewlett Packard A/S)

2000: FLC får tildelt den anden ”Gazelle” titel (Børsen A/S) |
|
I
2000 ændrede HP deres forhandlerprogram og FLC fulgte selvsagt med og
gennemgik den påkrævede uddannelse for at kunne deltage i det nye
partnerprogram. Vi blev endvidere udvalgt som SKI Forhandler på
netværksområdet, hvor vi udover at varetage interesserne for
erhvervsvirksomheder også kunne betjene offentlige kunder.
Man husker sikkert tiden omkring år 2000, hvor alle skulle have
opgraderet deres systemer for at kunne komme sikkert ind i år 2000. Det
blev et rekordår for FLC som dengang også vurderede, at handlen via
internettet ville vokse kraftigt. Vi etablerede således i år 2000 vores
første internetbutik, således at kunderne kunne handle on-line. Det blev
ikke den største succes i starten, men specielt de store kunder krævede
denne mulighed, så vi opretholdt internetbutikken i de efterfølgende år.
År 2000 blev et rekordår for os, hvilket resulterede i at vi fik tildelt
endnu en ”Gazelle” titel.
|
| | | 2001 |
| 2001: FLC
bliver Microsoft Certified Professional forhandler (Microsoft A/S)

2001: FLC får tildelt den tredje ”Gazelle” titel (Børsen A/S) |
|
I 2001
fokuserede vi på uddannelse indenfor nye områder og opnåede herved
Microsoft Certified professional autorisationen. Vi oplevede ikke en
direkte efterspørgsel på denne certificering fra kunder, men vi ville
gerne sikre os at installationer blev håndteret korrekt, ligesom at
certificeringerne betød bedre supportmuligheder i baglandet.
FLC var stadig i fremadgående retning og blev således for tredje gang
udnævnt som ”Gazelle” virksomhed. På daværende tidspunkt var der kun 376
virksomheder, som havde modtaget en ”Gazelle” titel 3 gange. Dette så vi
som et tegn på, at vi drev virksomheden i den rigtige retning ved hele
tiden at tilpasse os markedet og kundernes behov.
Hvis man kigger tilbage på tiden omkring 2000 og årene derefter, så
oplevede hele IT-branchen en kraftig nedgang og masser af virksomheder
måtte lukke. Vi klarede dog skærene, om end det gik på lavt blus i denne
periode. Vi skulle således frem til 2003, før vi vovede den næste
udvikling, som dog allerede startede med planlægning i 2001.
I 2001 begyndte vi således at arbejde med et nyt koncept, idet vi var
overbeviste om, at der måtte være et stort ønske og behov i
erhvervslivet for at se de produkter og løsninger, som man siden hen
ønskede at investere i. Vi arbejdede således med tanken om at have et
showroom, hvor interesserede kunder kunne komme ind og se, røre og
undersøge de produkter, de overvejede at investere i.
|
| | | 2003 |


2003: FLC åbnede Danmarks første og
eneste HP Videncenter. |
|
I 2003 var vi
klar og åbnede i marts måned Danmarks første og eneste HP Videncenter,
bestående af et over 200 m² stort showroom, hvor vi kunne fremvise en
lang række af aktuelle HP produkter og løsninger. Ved åbningen var der
på de to åbningsdage tilmeldt mere end 450 gæster, hvilket indikerede at
der virkelig var et behov for et showroom, som erhvervsvirksomheder
kunne bruge. Siden åbningen har mange gæster lagt vejen forbi HP
Videncentret, hvor de har set på produkter og løsningen inden de foretog
en given investering. I dag kan vi se, at mange lægger vejen forbi igen
og igen, når der skal disponeres HP produkter til virksomheden.
|
| | | 2004 |

2004: FLC vinder HP Award for "Årets konsulent"

2005: FLC taler på Microsofts World Wide Partner konferencen i
Minneapolis.
|
|
I 2004 havde vi
rigeligt at se til med at passe og pleje gæster, som besøgte vort HP
Videncenter. I september måned 2004 blev FLC Danmark godkendt til at
deltage i et Microsoft Pilot Program omhandlende Small Business – altså
samhandlen med små og mellemstore virksomheder. Pilotprogrammet løb fra
september 2004 frem til august 2005, og da vi i perioden fra januar til
april 2005 forøgede vores omsætning af Microsoft produkter med 191%,
blev vi sammen med en anden dansk partner og to italienske partnere
udvalgt til at tale på Microsoft World Wide partnerkonferencen, som blev
afholdt i juli 2005 i Minneapolis. Det var en stor oplevelse og et bevis
på, at vi igen havde udviklet os. Ikke mindst til fordel for vore
kunder, som i perioden blev inviteret i biografer for at høre tips og
tricks i brugen af Microsoft produkter. Vi afholdt også selv seminarer
om netværksløsninger baseret på Small Business Server 2003 og oplevede
alt i alt, at de kunder som deltog, fik meget ud af disse seminarer, som
betød at de efterfølgende kunne forøge effektiviteten – ikke ved at
arbejde hurtigere men ved at udnytte de mange værktøjer, som findes i
Microsofts produkter.
|
| | | 2005 |


2005: FLC åbner ny webshop og udnævnes som HP e-Business Partner (HP
Danmark ApS). |
|
2005 var også
året, hvor vi besluttede at forbedre vores butik på internettet. Vi stod
overfor den udfordring, at mange kunder forventede at opnå Danmarks
billigste pris hos os i dag. I erkendelse af, at FLC
Danmark som en af de førende HP Preferred Partnere i Danmark ikke kan
stå tilbage for udviklingen, valgte vi at udvikle en helt ny
butik, hvor man kan handle til meget attraktive priser.
|
| | | 2006 |

2006: FLC opnår status som Microsoft Small Business Specialist |
|
Vi opnåede igen status som HP Preferred Partner 2006, en status som vi efterhånden har haft i alle de år partnerprogrammet har eksisteret. Efter succes i 2004/2005 med fokus på Microsoft produkter besluttede vi at satse på Microsoft certificeringer og opnåede i 2006 status som Microsoft Small Business Specialist.
|
| | |
2007 |

|
|
Vi opnåede som året før igen HP Preferred Partner 2007 status. Vores fokus på Microsoft certificeringer gik også som planlagt, idet vi i første halvår opnåede status som Microsoft Certified Partner med ”Networking Infrastructur Kompetencen”.
Under besøget på Microsoft World Wide Partner konferencen i Denver opdagede vi nye løsninger i Microsoft-verdenen, og besluttede at vi måtte satse på opnåelse som Microsoft Gold Certified Partner. Vi fastholdt fokus på målet og opnåede denne titel i november 2007, hvor vi også opnåede ”OEM hardware Solutions” og ”Information Worker Solutions” kompetencerne.
FLC Danmark afsluttede i øvrigt et regnskab med rekordstor omsætning på 25 mill. pr. 30.04.07, så vi føler os godt rustet til fremtiden, som byder på mange spændende udfordringer.
|
|
|
|
|
|
Telefon 7025 0955
| Mandag - torsdag |
8°° - 16³° |
| Fredag |
8°° - 14°° |
Showroom
| Mandag - torsdag |
9°° - 16°° |
| Fredag |
9°° - 13³° |
- eller efter aftale
Udelukkende salg til erhverv og institutioner
|
|
|